|
- et energifokus med Lady Ananda
Teosofisk Fellowship afholder sommerretreat i Kerteminde, den 17. – 20. maj 2012, for medlemmer af Teosofisk Fellowship og for særligt interesserede.
Vi arbejder i øjeblikket på at udvælge de kilder fra Lady Ananda, som dette års sommerretreat vil tage udgangspunkt i. Det kommer der mere om, når det ligger fast.
Det er en enestående chance for at komme tættere på Lady Ananda, for selvom Hun ikke længere er fysisk inkarneret, kommer vi tættere på den store flamme der brænder i Hendes Sjæl.
For at styrke sammenholdet i Teosofisk Fellowship, såvel energimæssigt som socialt, er det vigtigt at vi mødes mindst en gang om året. Kom og oplev Lady Ananda i ord og energi, den store Sjæl samarbejder med vores sjæl og Lady Ananda åbner den indre vej for os.
Vi vil opleve på dette retreat, flere forskellige planer af Lady Ananda, ikke bare teosofisk undervisning, vi vil opleve Lady Ananda som en healende flamme, et lys i mørket, en budbringer. Vi vil opleve Hendes virkelige identitet og mange vil opleve Lady Ananda endnu tættere på, end da Hun gik på jorden. Vi vil opleve den levende Lady Ananda.
Retreatet henvender sig til medlemmer og venner af Teosofisk Fellowship og Heart Flow.
For at integrere gruppen i Lady Anandas hjerte, vil retreatet indeholde:
- Indlæg / foredrag med Lady Ananda
- Studie og diskussion i store og små grupper
- Meditation
- Øvelser
- Fest
- Musik og sang
- Tjeneste
- Spørgsmål / svar
- Healing
De der har efterlyst en større mulighed for personlig indflydelse på retreatets program, kan gøre det, enten ved at stille supplerende spørgsmål som er relateret til Lady Anandas tekst eller komme med personlige indlæg i form af et digt eller statements eller en personlig historie vedrørende Lady Anandas tekst. Send det til os i god tid, så vi kan tage det med i programmet.
For at komme dybere ind i retreatets ånd og dermed få mere ud af retreatet, opfordres alle deltagere til at lave et bestemt stykke arbejde efter eget valg, (meditation, kontemplation, visualisering, påkaldelse, bøn, mantra, kvalitet, etc.) to uger før og to uger efter retreatet. læs her
Den sidste aften på sommerretreatet bliver en festaften, så hvis du har ideer til indslag, musik, sange eller andet, opfordres du til at tage det med.
Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere information, er du velkommen til at ringe til Martin Binderup på mobil 23 60 57 72 eller til Birgit Damborg på telefon 75 21 20 31. Du kan også sende en e-mail her: Send besked til Teosofisk Fellowship.
Vi glæder os meget til at byde dig velkommen til retreatet.
Find flere detaljer om retreatet her:
- Praktisk information, læs her
- Program for forårsretreatet, læs her
- De sidste års sommerskoler, læs her
Teosofisk Fellowship
Kontakt: www.teosofiskfellowship.dk, kbh@teosofiskfellowship.dk
Varde – 75 21 20 31, København – 61 69 21 49
|